Velkommen til Alba Berg Antiques

Hos Alba Berg Antiques arbejder vi med hjertet
– igennem hænderne

Hos os bliver restaurering af kunst og antikviteter udført med nænsomhed, erfaring og respekt for værket og for de kunstnere og håndværkere der engang skabte det. Jeg er født og opvokset i branchen; Mine forældre, Merete Amtoft og Mikael Berg, har i mere end 50 år arbejdet som antik- og møbelkonservatorer med snedkerarbejde, forgyldning, farvekonservering og restaurering i højeste kvalitet.

I dag driver jeg værkstedet videre, stadig med min far som min mest erfarne og stædige læremester ved min side. Hos os er bevaring ikke blot et håndværk, men en kærlighedserklæring til historien.

“Bevaring handler ikke om fortiden, men om fremtiden”

– William Morris

Malerikonservering

Hvert maleri konserveres nænsomt, så det træder frem med den kvalitet og
klarhed som kunstneren oprindeligt skabte.

Restaurering af antikviteter

Vi har stor erfaring inden for restaurering af antikviteter og kuriosa såsom keramik, gipsfigurer, lamper mm.

Indramning

En ramme er meget mere end et praktisk valg – det er halvdelen af kunstværkets udtryk.

Værkstedet